Søg efter:

Vigtig info inden du kommer

 

Undgå at gå forgæves

 

Husk altid den originale registreringsattest.

Husk, at der er 2 dele af attesten, hvis den er adskilt, skal begge medbringes. Hvis du har en blå attest, kan du altid ejerskifte bilen i alle private synshaller. Hvis du har den grønne (lille) attest, som blev udstedt indtil 2004, skal du checke at der står et ciffer i øverste højre felt (hvor der står: Check). Hvis der ikke står et ciffer fra 0-9 her, skal du kontakte SKAT.

 

Manglende registreringsattest:

Hvis du har mistet din registreringsattest, skal du forbi SKAT.

Forsikringsbeviser, blanketter osv. er ikke længere nødvendige for at ejerskifte bilen. Hvis du registreringssyner en bil, indberetter synshallen resultatet til systemet, og du kan med det samme ejerskifte eller få nummerplader på bilen.

Medbring gyldig identifikation (pas eller kørekort).

Blanketter bruges ikke længere, og i stedet skal man forevise gyldig ID. Er det ikke den nye ejer eller bruger der møder op, skal der udfyldes en fuldmagt som skal medbringes. Denne person skal så forevise gyldig ID og fuldmagt for at foretage registreringen.

Hent fuldmagt HER.

Du skal vide hvilket forsikringsselskab, du vil indregistrere bilen hos.

Du skal også vide, om du har brug for kaskoforsikring. Systemet sørger selv for resten. Der er enkelte forsikringsselskaber, som ikke findes i SKAT’s register, men i så fald kan du eventuelt vælge et andet forsikringsselskab, og efterfølgende bede dit eget selskab om at flytte forsikringen. Sådan undgår du at gå forgæves. Der vil altid være gyldig forsikring på dit køretøj, når du har valgt et selskab, da forsikringsselskaberne skal acceptere dig som kunde digitalt og med det samme.

 

Afmelding af nummerplader:

Du skal medbringe dine nummerplader. Hvis køretøjet har 2 nummerplader (f.eks. en bil), er det vigtigt, at du har begge nummerplader med. Vi kan ikke afmelde køretøjet, hvis du mangler en nummerplade. I dette tilfælde skal du til SKAT for at afmelde køretøjet.

 

Prøvemærker (prøveplader):

Du kan kun bestille et prøvemærke i Motorregistret, hvis du er registreret med en dansk adresse.

Du kan afhente allerede bestilte prøvemærker her.

For at få dit prøvemærke udleveret, skal du medbringe billedlegitimation og den kvittering, som du modtog på mail ved bestillingen. Du skal også medbringe en fuldmagt, hvis du kommer på vegne af en anden.

Hvis køretøjet findes i Motorregistret:

  1. Log på Motorregistret med NemID
  2. Vælg Plader, Bestil specialplade og Bestil prøvemærker.
  3. Fremsøg køretøjet og lås det op med koderne fra registreringsattesten.
  4. Angiv begrundelse og ønsket gyldighedsperiode for prøvemærkerne.
  5. Ved afhentning af prøvemærker hos en privat virksomhed eller en af Motorstyrelsens motorekspeditioner skal du oplyse en mailadresse. Ved forsendelse af prøvemærket skal du markere, om du ønsker prøvemærket tilsendt til låner eller til en modtageradresse.
  6. Godkend bestillingen.
  7. Betal og gå til kvitteringssiden.

Hvis du har valgt, at du vil afhente prøvemærket, får du en mail på den angivne adresse.

Hvis du har valgt, at du vil have prøvemærket tilsendt, er leveringstiden 3-4 hverdage.

Du kan se status på din bestilling i Vis status på pladebestillinger under fanen Plader.

Hvis køretøjet ikke findes i Motorregistret:

  1. Log på Motorregistret med NemID.
  2. Vælg Plader, Bestil specialplade og Bestil prøvemærker.
  3. Vælg Stelnummer og udfyld.
  4. Når du vælger Fremsøg køretøj, får du en fejlmeddelelse om, at køretøjet ikke findes.
  5. Vælg Opret køretøj nederst.
  6. Udfyld fanerne i Motorregistret med de oplysninger, du har.
  7. Når køretøjet er oprettet, kan du gennemføre bestillingen af prøvemærkerne som beskrevet ovenfor.

Afvisning af bestilling:

Du kan tidligst bestille prøvemærket 14 dage før første anvendelsesdato og i en periode af maksimum 7 dage.

Har du flere gange tidligere fået udleveret prøvemærker, kan vi afvise din bestilling med henvisning til, at du bør få køretøjet indregistreret med almindelige nummerplader.

Priser

Nummerplader – sæt med 2 stk. 1380,-
Nummerplade – enkelt 790,-
3. nummerplade 248,-
Erstatningsnummerplade 728,-
Omregistrering 480,-
Afmelding 60,-